Om mig
Jeg er skuespiller og kunstnerisk leder med en stærk interesse for mennesker, relationer og historiefortælling.
Jeg arbejder med film, tv, teater og improvisation og er kunstnerisk leder hos Teater Glød. I 2026 kan jeg opleves i Klovn, og i 2027 i Sommerdahl og Britta.
Jeg er uddannet fra Copenhagen Acting School og har en Bachelor of Arts fra Academy of Live and Recorded Arts i London. Mit skuespilarbejde er blandt andet forankret i Meisner- og Chubbuck-teknikkerne, som begge har givet mig stærke værktøjer til at arbejde med nærvær, lytning, intention, handling og følelsesmæssig sandhed.
Ved siden af mit skuespilarbejde arbejder jeg med lederudvikling gennem historiefortælling, iscenesættelse og verbal og nonverbal kommunikation. Her trækker jeg på min erfaring som skuespiller og arbejder blandt andet med åndedræt, stemme, nærvær, kropssprog, retning og intention.
Jeg er founder af The Voice of Leadership, hvor jeg arbejder med gennemslagskraft, præsentationsteknik og kommunikation med afsæt i min erfaring som skuespiller og min uddannelse som stemmecoach.